Automekaniker søges til spændende ophold i Grønland
Har du lyst til at kombinere dit arbejde som automekaniker med en oplevelse ud over det sædvanlige? Vi søger en erfaren og selvstændig automekaniker til en spændende stilling i Grønland.
Et arbejdsophold i Grønland giver dig mulighed for at opleve en helt særlig del af verden, samtidig med at du bruger dine faglige kompetencer i en anderledes hverdag. Her får du både nye faglige udfordringer, et tæt samarbejde med lokale kolleger og muligheden for at opleve den grønlandske natur og kultur på nært hold.
Vi leder efter dig, der er fagligt stærk, kan arbejde selvstændigt og har solid erfaring med fejlfinding. Du skal være typen, der kan få en bil ind med et problem, finde frem til fejlen og selvstændigt få opgaven løst.
Opgaverne vil bestå af:
- Reparation og vedligeholdelse af person- og varebiler
- Fejlfinding og diagnosticering af mekaniske og tekniske fejl
- Udskiftning og reparation af defekte dele
- Selvstændig håndtering af mekaniske opgaver fra fejlfinding til færdig reparation
Vi tilbyder:
- En ugentlig arbejdstid på minimum ca. 50 timer
- Indkvartering efter gældende regler
- Betalt til- og fratrædelsesrejse
- Løn efter kvalifikationer
- Varighed på 3–6 måneder efter aftale
Vi forventer, at:
- Du er uddannet automekaniker
- Du har solid erfaring med reparation og vedligeholdelse af person- og varebiler
- Du har erfaring med fejlfinding og diagnosticering
- Du kan arbejde selvstændigt og er vant til selv at finde frem til fejl og løsninger
- Du har kørekort B
- Du er udadvendt og serviceminded
- Du arbejder struktureret og har en god ordenssans
- Du har høj arbejdsmoral og tager ansvar for dine opgaver
- Dansk statsborger er et krav
Lyder jobbet som noget for dig?
Er du interesseret i jobbet, så send dit CV til info@bluetemp.dk og skriv “Mekaniker, Grønland” i emnefeltet.
Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. +45 53 53 87 15, hvis du har spørgsmål til stillingen.
